Something to think about…

dina1

Indre ro, fred, balance, harmoni i vores indre afhænger af vores tanker. Tanker der påvirkes af vores omgivelser. At finde langsommeligheden i hamsterhjulet kan være ikke blot nyttigt, men ofte også ganske nødvendigt.

Et godt sted at begynde er at spørge os selv; what kinds of thoughts go through your mind all day long?

Altså en form for egen lokalisering-lige midt i en plet af solskin…

Kh Dina

Mobile vaner kan ændres…

_20170512_155346

Vores hjerne holder af vaner og vores vaner vågner sammen med os om morgenen. Vi begynder allerhelst tandbørstningen i den samme side af munden-hver dag. Det vi gjorde i dag, holder vi også af at gøre igen i morgen. På nøjagtig samme måde som i går. Vi kan li struktur, rutiner og ikke mindst vaner… og over tid bliver denne gøren og laden dybt ureflekteret-ja, fordi vores adfærd blot er blevet til vane(r)…

Et split sekund kom jeg til at tænke over, hvilken side jeg begynder tandbørstningen i. Jeg kan ikke svare, jeg ved det simpelthen ikke. Det er ikke en handling, jeg tænker over. Min adfærd er sat på autopilot.
Men noget som jeg umiddelbart tænker, at langt de fleste mennesker gør om morgenen, længe inden tandbørstningen overhovedet påbegyndes, er at gribe ud efter deres smartphones.
Vi ‘scroller’ ned over vores smartphones. Læser dagens avis, mails, tjekker sociale medier og meget mere. Mange bruger deres telefonen som vækkeur og derfor bliver dette naturligt, dét første man gør. Når vækkeuret ringer om morgenen. Nemlig at række ud og slukke.

Men dét som vores smartphones kan, det er, at de kan føre til mere og mere. Hele tiden. Efter et afsluttet opkald, kan der læses en enten SMS eller MMS. Vores ‘fear of missing out’ trikkes. Via vores telefon er og forbliver vi en del af flokken, selvom vi sidder alene hjemme en lørdag aften. Vi holder os opdateret og informeret.
Vi mærker ikke nuet. Vi er ikke særligt nærværende-når vi både er hér samtidig med at vi er online. Et eller andet sted derude i cyberspace.
Vi får sjældent nydt udsigten, når vi kører i tog. Fordi vi har næsen i vores telefon. Vi får nakkeskader og ondt i vores pegefingre, fordi vi igen og igen belaster vores krop op til flere gange dagligt. Vi vil hellere afbryde nu og her samtaler, fordi vores telefon pludselig siger en lyd. Ej sæt nu og hvad nu hvis…
Måske går mange endda så langt, at de forsømmer samværet med deres barn/børn. Lege afbrydes. Fordi det perfekte billede af søde børn, der leger lige skal fanges i en ‘hold-it-right-there-pose’ til mor eller fars profil på de sociale medier. Livet skabes og ses igennem en linse. I stedet for at soppe i vandkanten, stå barfodet i græsset og nyde solens stråler i ansigtet. Gribe nuet og nærværet.
Så kigger vi hellere ned på en skærm og mærker telefonens stråler i øret. Vi vil hellere følge med i fortiden og forsøge at fange nu’et på billeder i et forsøg på at skabe et image af fremtiden.

Jeg kan fortsætte med at liste irritationsmomenter op. Men lad mig i stedet for fremhæve nogle essentielle modpoler til smartvanviddet…

Jeg bliver glad, når jeg på folks findus og pondus familiekalender oppe på væggen, opdager at der priortieres stunder. Som er telefonfrie i deres familie.
Jeg er glad for, at jeg selv om morgenen efter at have slukket mit vækkeuret lægger min telefon fra mig igen. For selvom jeg ligger i sengen og ikke sidder på et charterfly, så er min telefon på flightmode. Jeg aktiverer ikke min telefon førend, jeg har sagt ‘ordentligt’ godmorgen til min familie og førend jeg har følelsen af, at være vågen og klar til en ny dag.
Jeg glæder mig over, at folk i min nære omgangskreds har høflige og respektfulde mobiltelefon vaner, når vi ses og at det virkelige selskab nu og her er det primære.
Jeg finder og trøst i, at mobilvaner virkelig kan være mobile vaner. Således at vi selv bevidst kan ændre og justere vores vaner-hvis vi altså virkelig gerne selv vil.

Hvilket forhold har du til din smartphone?

Kh Dina

PS- T A K fordi D U læste med.

 

 

Tro bare om igen… og så helst en gang til…

_20170507_115850

Du kender følelsen, der er udsigt til en masse nyt, spændende, fedt, lækkert og helt vildt dejligt… Men sådan gik tingene ikke. Udsigten, livet tog en helt anden drejning. Festen blev lukket og slukket før tid og måske nåede du endda slet ikke engang frem.

Måske er du lidt skuffet, måske er du ligefrem ked af tingene ikke gik som forventet. En smule modløs endda, når/hvis tingene flere gange har vist sig at gentage sig. Måske tænker du ikke engang over tingenes foranderlighed, måske er du bare typen, der ryster tingene af sig og siger videre. Andre går måske ned med stress. Det er ikke altid til at vide, hvordan vi reagerer, førend vi selv har erfaret en lignende situation. Modtagelsen af at tro ét, udsigten til og forventningens glæde der hurtigt kan gå fløjten, når tingene bliver til noget andet. Vi erfarer, oplever og reagerer forskelligt. Rigtigt eller forkert bliver svært at gradbøje.

En ting, jeg øver mig i, er at gribe øjeblikket. Være nærværende i dét som ér-lige nu og her. Jeg er bestemt ikke mester-endnu. Men det man øver sig på, bliver man god til. Dét er i hvert fald min filosofi. Derfor er jeg også helt vild med E. Tolles citat, som jeg har sat ind som citat-modpol til. Når tingene ikke blev, som man lige gik og troede.

foto3333

For når tingene ikke bliver, som måske først planlagt- blot et eksempel med champagne og dansen på bordene. Så må man spørge sig selv- hvad blev tingene så? For hvis ikke pagne og dans. Hvad så? Kernemælk og bleskift? Eller noget helt tredje…?
For et eller andet blev tingene i hvert fald? Og kunne det tænkes, at tingene faktisk blev meget bedre end allerførst antaget? Dét tror jeg i hvert fald på.

Kærlig hilsen
Dina

Udsigten fortsætter…

wp_ss_20150205_0006

I sidste uge skrev jeg lidt om livsudsigter. Hvor kigger vi hen og hvad er der udsigt til i vores liv… Alt sammen noget, som giver os hver især individuelle svar. Vores fortid er ikke nødvendigvis en evig sandheds reference kilde til vores fremtid. Men er derimod ‘et sted’ hvori vi kan trække på vores erfaringer, lære af vores handlinger på godt og ondt. Hvad virkede, hvad virkede ikke. Hvor skal vi gentage og lykkedes, hvor skal vi skabe ændringer for at lykkedes. Ønsker vi forandring eller skal ‘plejer’ bare ha gas-nøjagtigt ligesom vi ‘plejer’ at gøre…

Dét som, jeg ved, virker for mig i mit liv er, som fredagens citat så fint og præcist beskriver- nemlig en fremadrettet udsigt til ‘noget’

Nu kan jeg selvfølgelig ikke svare på, hvad der virker for lige netop dig. Men du kan begynde med at spørge dig selv om. Om du ser dig tilbage eller om du kigger fremad? Hvor leder du efter ‘tingene’ henne af? Er du på vej frem til noget nyt? Eller går du tilbage til det gamle? Eller står du stille-på det samme sted, som du plejer at stå?

Beslutningen er din.

Kærlig hilsen Dina

Der kan være stor udsigt i livet…

 

Der er sket noget helt nyt-nemlig dét, at fredagens citat er udskiftet med en videooptagelse. Klippet er fra forleden morgen. En morgen begynder indimellem bare allerskønnest med et havdyp. Men det er slet ikke dét fredagensfilosofi skal handle om… Men derimod om livsudsigt(er)

Nogle udsigter er værd at dvæle ved. Andre er ikke.

Udsigt(er) er for det første rigtig mange forskellige ting. Nogle foretrækker det ene frem for det andet. Den evige samme udsigt. Uanset præference vil der altid være udsigt til noget. Et eller andet i vores liv. Nogle udsigter er vi bevidste om og andre er ubevidste. En indre udsigts-rejse, som er værd at tage på, kigge på og udforske. Tage med i vores videre bagage og varme vores hjerte ved på en tåget dag.
En indre rejse må være vores største. En rejse, som vi altid vil have med os. En rejse, som vi altid er på. Nogle glimt vil vi huske og bevare. Andre glimt vil ikke være værd at huske på. Men de vil alligevel forme os, give os et eller andet, som vi kan tage med videre. Om ikke andet så medvirke til at styrke os og give os mod og lyst til at finde nye udsigter. Mod til at spørge os selv om, hvad der er udsigt til i lige netop mit liv? Mod til at blive bevidst om, hvor jeg kigger hen? Tror du ikke?

Kh Dina

 

 

 

 

 

Tak- er kun et fattigt ord…

DSC_1358

Jeg har skrevet det før, jeg skriver det igen. Tak er kun et fattigt ord og vi har alt at være taknemmelige over. Indimellem ræset i vores eget snævre hamsterhjul kan vi godt glemme det væsentlige…

Fredagens snapshot er et billede af Jani Leinonens værk Anything Helps 2009-2015. Kort fortalt handler Leinonens værk om, at kunstneren ved opkøb af skilte fra hjemsløse indskriver sig selv og dermed udstiller sin kunst, som værende en del af et massivt økonomisk kredsløb-nemlig kunstens.

Kunst må uden tvivl være til endeligløs og evig diskussion. Fortolkningerne er uendelige. Da jeg i sin tid skrev afsluttende speciale på uni, skrev jeg med udgangspunkt i M. Heideggers tekst Kunstværkets oprindelse, om kunstværket som forudsætning for fremtrædelse. Meget, meget, ultra kort skal dette forstås således, at man som menneske, igennem kunst, kan forstå sig selv. At der igennem kunst viser sig/fremtræder et eller andet om en selv. Konklusion; det er hvad kunst kan og det er intet mindre end fantastisk. Naturligvis redegjort for mere nuanceret over 100 sider. Om ikke andet er ‘det’ med disse læsebriller jeg ser/oplever kunstværker igennem. Jeg kan ikke lade være…

Når jeg ser Leinonens værk, ser jeg ikke kapitalisme. Jeg ser mennesker, tanker, sorger og bekymringer. Følelser. Jeg får en klump i halsen. Jeg vender blikket indad. Jeg får en stor trang til at kysse ekstra på dem jeg elsker. Sige tak for kaffe. Ringe til dem jeg kun får ringet til alt for sjældent. Værdsætte de mindste ting endnu mere. Bare mærke taknemmelighed i mit inderste hjerte. Sige tak mens tid endnu er. For livet kan så hurtigt kun være nu.

Husker du at sige tak?

T A K fordi D U læste med.

Kh Dina

PS. Leinonens værk kan opleves på ARoS og fredagens filosofi er helt og aldeles Usponsoreret.